Nyt skoleår – sådan får du styr på alle informationerne

Nyt skoleår - få styr på alle informationerneSå snart børnene starter i skole efter ferien, vrimler det med informationer til os forældre, som vi skal handle på.

Informationerne kommer mange steder fra; skolen, SFO’en, sportsklubben, spejderne, forældrerådet, festudvalget i 0. B, sundhedsplejersken, tandlægen og Emil, der gerne vil invitere til fødselsdag.

Desuden kommer informationerne via flere forskellige kanaler; ForældreIntra, mail, fysisk post, SMS, Facebook og den krøllede seddel i bunden af skoletasken.

Og helt ærligt – det kan da være svært at holde styr på – særligt hvis man er forældre til mere end ét skolebarn.

Sidste år følte jeg, at jeg var ved at miste overblikket, så jeg printede alle elektroniske informationer ud og lagde udskrifterne i en bunke med alle de fysiske beskeder. Derefter tog jeg ét stykke papir ad gangen og skrev liste over alle de ting, jeg skulle tage action på.

Det blev en liste på 40 (!) punkter!

Havde jeg ikke samlet alle informationerne, er jeg sikker på, at jeg havde overset noget.

Men nu er det jo ikke kun i starten af skoleåret, at vi forældre modtager en sand informationstrøm. Det fortsætter i større eller mindre grad henover hele skoleåret.

Derfor besluttede jeg mig for at fortsætte med at bruge metoden med at samle alle informationer ét sted.

Jeg lavede et ringbind for hvert barn med faneblade for hver kategori af informationer. Det blev til individuelle miks af følgende kategorier:

  • Skema
  • Telefonlister
  • Køreplan for skolebus
  • Korrespondance
  • Nyhedsbreve skole
  • Nyhedsbreve SFO/klub
  • Ugeplaner/årsplaner
  • Kageliste
  • Legegrupper
  • Sociale arrangementer
  • Ferieplan/lukkedag
  • Sundhedsplejerske/tandlæge
  • Basket
  • Svømning
  • Spejder
  • Konfirmationsforberedelse
  • UU-vejledning

Nu sidder du måske og tænker: “Hallo! Vi lever i den elektroniske tidsalder. Hvorfor i al verden printer du ud og sætter papiret i en fysisk mappe?”

Men jeg HAR faktisk prøvet adskillige elektroniske metoder, uden at det har givet mig det overblik, jeg ønsker.

Og vil man samle informationerne ét sted, så står valget mellem enten at scanne fysiske papirer ind eller printe elektroniske ud. Jeg vælger det sidste, for jeg synes, det er hurtigere at finde informationerne i en fysisk mappe, end at finde dem frem på en computer.

Desuden er informationerne tilgængelige for begge forældre og ikke mindst barnet selv.

Hvordan håndterer du alle de informationer, du får?

Click Here to Leave a Comment Below

GRATIS e-guide og tips til mere tid og overskud i hverdagen
Close

Få min GRATIS e-guide ”9 genveje til en hverdag med mere tid og mindre stress”

  • + helt konkrete tips til, hvordan du frigør tid til det, der er vigtigst
  • + løbende inspiration til, hvordan du kan få mere glæde ind i hverdagen
  • + direkte besked, når jeg har gode tilbud