Oprydning – derfor skal du have en nostalgikasse

Oprydning - læg kærestebrevene i nostalgikassen”Start altid din oprydning med at skille dig af med det, du ikke elsker og bruger”, plejer jeg at sige.

Men der er jo ingen regler uden undtagelser – det gælder også her.

For der ER altså nogle ting, som vi elsker, men ikke bruger mere. Ting, som sætter rigtig dejlige minder i gang om en periode eller en særlig episode i vores liv.

Og nogle af de ting, har vi brug for at gemme – også selvom vi ikke bruger dem.

Men det er også de ting, der kan bremse dig i din oprydning – for hvor skal du dog gøre af dem?

Opret en nostalgikasse

Jo, du skal gemme dem i en kasse til formålet. Jeg plejer at kalde sådan en kasse for en “nostalgikasse”.

I den kasse kan du opbevare de der helt særlige ”skatte”. Hvilke ting, der skal i kassen, ved kun du, for det er dit liv, de fortæller noget om. Men det kan f.eks. være

  • de kærestebreve, som din mand skrev til dig, da I var nyforelskede
  • det sæt tøj, som dit barn havde på, da I tog hjem fra barselsgangen, eller
  • det gamle slidte pas, der vidner om, at du engang rejste verden rundt.

Det væsentlige er, at du faktisk ikke behøver, at gemme alt det tøj, din datter havde i størrelse 56. Du kan nøjes med at gemme det helt særlige sæt.

Slip for at drukne i ting

Mange mennesker har svært ved at smide ud, fordi stort set alle deres ting minder dem om noget.

Og det er klart, at der er minder forbundet med tingene, for de har været brugt på et tidspunkt i deres liv, der nu er fortid.

Og jo længere vi lever, jo flere ting har været en del af vores liv på et tidspunkt. Hvis ikke vi tør skille os af med nogle af dem af frygt for at glemme vores historie, så ender vi med at drukne i ting, som nogle ældre mennesker gør.

En nostalgikasse (helst én for hvert familiemedlem), kan hjælpe dig til at undgå at havne i den situation.

Gem de vigtigste ting når du rydder opNostalgikassens fordele

Det gode ved at have en nostalgikasse klar er at

  • du ikke bliver forsinket i din oprydning, fordi du ikke ved hvor du skal gøre af disse ganske særlige ”skatte”.
  • du har begrænset plads, så du bliver tvunget til at beslutte, hvad der er allervigtigst at beholde, og
  • du får nemmere ved at fokusere på nutiden frem for fortiden. Men har du lyst til en tur ned af Memory Lane, kan du til hver en tid tage kassen frem.

Børn og oprydning

Oprydning er meget svært for mange børn. De har svært ved at overskue processen og nogle børn har meget svært ved at skille sig af med ting (præcis som det er svært for mange voksne).

Nogle gange er det ud fra en voksens synspunkt nogle meget mærkelige ting, børnene føler sig særligt knyttede til – selvom de slet ikke bruger de pågældende ting længere.

Oplever du det samme med dit barn, vil jeg anbefale dig at oprette to nostalgikasser med barnets navn på.

Barnets egen nostalgikasse

Den ene kasse skal være barnets egen kasse. Den kasse skal i spil, når I rydder ud i barnets ting, og der er en ting, som betyder rigtig meget for barnet – men ikke for dig.

Aftal så med barnet, at tingen kan komme i hans eller hendes egen nostalgikasse, og når kassen er fuld, så kan han/hun beslutte, hvilke af tingene, der er vigtigst at beholde.

På den måde lærer barnet også, hvordan systemet med en nostalgikasse fungerer.

Kom barnet tegninger i nostalgikassen når du rydder opForældrenes nostalgikasse med barnets navn på

Den anden kasse skal være forældrenes kasse med ting, der relaterer sig til barnet. Den er til de ting, som minder dig om vigtige milepæle og særlige episoder i dit barns opvækst.

Og så er den til alle de gaver og tegninger, som børnene kommer hjem med.

Nogle børn er meget produktive, når det kommer til den slags ting, så det kan være svært at udstille dem alle sammen i hjemmet. Men får barnet at vide, at du vil gemme dem i den ganske særlige kasse, så føler han eller hun stadig, at du påskønner den ting, du har fået.

Husk, at når kassen er fuld, er det tid til at finde ud af, hvilke af de ting, der ligger i kassen, der er vigtigst at beholde.

Hvilken type kasse?

Det gode er, at du jo helt selv bestemmer, hvor stor kassen skal være.

Dog vil jeg anbefale dig, at du vælger en kasse, der har en størrelse og et udseende, der gør, at du har lyst til at opbevare den et lettilgængeligt sted. Ellers er der stor risiko for, at du ikke kommer til at bruge den.

Hjemme hos os bruger vi de her kasser fra IKEA, fordi de passer perfekt ind i et skab, vi har i stuen. Og så kan jeg godt lide, at alle vores kasser er ens.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre, hvad du plejer at gøre ved dine ganske særlige ”skatte”. Skriv meget gerne i kommentarfeltet nedenfor.

Britt Løvstad fortæller hvorfor du skal starte din oprydning med at smide ud

 

Kærlig hilsen

Britt

 

 

Læs også:

 

Click Here to Leave a Comment Below

GRATIS e-guide og tips til mere tid og overskud i hverdagen
Close

Få min GRATIS e-guide ”9 genveje til en hverdag med mere tid og mindre stress”

  • + helt konkrete tips til, hvordan du frigør tid til det, der er vigtigst
  • + løbende inspiration til, hvordan du kan få mere glæde ind i hverdagen
  • + direkte besked, når jeg har gode tilbud