Oprydning – slip af med rodet og få mere overskud

En 5-ugers onlineworkshop, der trin for trin guider dig til at få et hjem fri for rod

Følg workshoppen slip af med rodet og få mere overskud via din computerDanmarks største onlineworkshop der igennem 5 moduler lærer dig kunsten at rydde op i dit hjem – så du kommer helt i bund med oprydningen.

Jeg deler ud af mine erfaringer og guider dig sikkert igennem processen, så du tager kontrollen over dit hjem, og undgår at rodet hurtigt kommer snigende tilbage.

Via mine erfaringer fra mine coachingsamtaler, oprydningskonsultationer, spørgeskemaundersøgelser, amerikanske organiserings- og oprydningskurser og ikke mindst min egen rejse fra rodehoved til ordensmenneske har jeg samlet al den viden, du har brug for, for at kunne sige farvel til rodet én gang for alle og få et hjem, hvor du for alvor kan lade op.

  • Er du frustreret over, at det roder i dit hjem?
  • Bliver du overvældet, når du tænker på at skulle rydde op?
  • Synes du, at det er pinligt, når der kommer (uventede) gæster?
  • Har du svært ved at slappe af, når du er hjemme?
  • Undrer du dig over, hvordan andre mennesker formår at holde orden?
  • Dræner rodet dig for energi?
  • Har du svært ved at skille dig af med ting?
  • Køber du jævnligt opbevaringskasser og -løsninger, blot for at opdage, at det ikke løser dine udfordringer?

Fysisk rod er en kæmpe energisluger for os mennesker. For rod påvirker vores hverdag på flere måder. Udover at vi får svært ved at finde vores ting, når vi skal bruge dem, bliver vi også mere eller mindre ubevidst bombarderet med negative følelser, når vi omgiver os med ting, som vi ikke elsker og bruger.

Men selvom de fleste mennesker godt ved, at de trives bedst i ryddelige omgivelser, hvor de kan finde de ting, de skal bruge, når de skal bruge dem, så kan det virke meget uoverskueligt, at rydde op. For faktum er, at langt de fleste mennesker aldrig rigtig har lært, HVORDAN man rydder op og holder orden. Og så er det nemt at blive frustreret og irriteret – hvilket kan medføre både selvbebrejdelser og skænderier.

Oprydning – slip af med rodet og få mere overskud er Danmarks største online workshop, der over 5 moduler guider dig og underviser dig i alt det, du skal vide, for at du kan rydde op i hele dit hjem fra kælder til kvist. De 5 moduler er fyldt med de redskaber, som jeg har erfaring for har været de mest effektive for mig selv og de kvinder, som jeg har hjulpet via coaching eller fysisk oprydningshjælp. Der er tale om helt lavpraktiske redskaber, som du kan bruge med det samme – også selvom du ikke tidligere har haft ret meget succes med oprydning.

Trin for trin viser jeg dig, hvor du helt systematisk rydder op rum for rum, og beslutter, hvilke ting du skal beholde, og hvilke du skal sige farvel til. Desuden lærer jeg dig de bedste metoder til at holde orden på daglig basis, så dit hjem bliver en hyggelig base, hvor du for alvor kan slappe af og lade op, når du har fri.

Oprydning – slip af med rodet og få mere overskud indeholder:

Kickstartsession: Bliv helt klar til at rydde op

Modul 1: Gør soveværelse og badeværelse til rum, du nyder at starte og slutte din dag i.

Modul 2: Få styr på børneværelset – og gør det nemt for børnene at rydde op efter sig.

Modul 3: Ryd op i køkkenet, så det bliver en fornøjelse at arbejde i.

Modul 4: Fjern rodet fra stuen, så du for alvor kan lade op, når du er hjemme

Modul 5: Ryd op i bryggers og entré – og nyd at træde ind ad døren til dit hjem.

* Se uddybende beskrivelse af modulerne længere nede på siden. 

* Min personlige garanti til dig – 100% tilfredshedsgaranti. Hvis du ikke føler, at jeg og workshoppen har levet op til det, jeg har lovet dig, og du ikke har oplevet nogen resultater overhovedet, så vil jeg med glæde refundere din investering. Læs mere om tilfredshedsgarantien længere nede.

Du får også:

Adgang til lukket Facebook-gruppe, hvor du får mulighed for at stille spørgsmål til mig og de øvrige workshopdeltagere samt dele succeser og erfaringer undervejs i forløbet. Jeg svarer på spørgsmål i gruppen i op til to måneder, efter sidste modul er frigivet. Det er helt frivilligt, om du vil være med i gruppen.

Adgang til fælles forum hvor du foruden modulerne finder bonusmaterialet.

Bonusmodul 1: Sådan holder du orden på daglig basis.

Bonusmodul 2: Sådan undgår du papirbunker.

Bonusmodul 3: Ryd op i kælder, pulterrum eller skur.

Bonusmodul 4: Opbevaring af LEGO

Hvordan foregår det helt praktisk?

En online workshop foregår på den måde, at vi “mødes” på nettet. Det betyder i praksis, at du sidder hjemme med din computer, din bærbare, din tablet eller din smartphone, og så logger du ind, hvorefter du er online i vores fælles online forum. Hver torsdag aften bliver der frigivet et nyt modul klokken 20.00 – så du kan sætte kryds i kalenderen, læne dig tilbage og lære alt det nye.

Da det er online moduler, er det ikke live. Men derfor råder jeg dig alligevel til at høre med torsdag klokken 20.00, når det nye modul bliver lagt op og er tilgængeligt. Det er vigtigt, at du deltager på alle moduler for at få det optimale ud af workshoppen.

Hvad er fordelen ved, at det er online?

  • Du kan sidde derhjemme i sofaen og slippe for at bevæge dig uden for en dør.
  • Du er ikke afhængig af min eller andres tilgængelighed, når du vil lære at rydde op.
  • Det er betydeligt billigere end at få personlig oprydningshjælp af mig eller en anden professionel oprydningskonsulent.

Sådan foregår det trin for trin, når du har tilmeldt dig

Når du tilmelder dig, får du med det samme en mail om forløbet med datoer og vigtige informationer. Du får også en mail med log-in til det store fælles forum, hvor du med samme kan gå i gang med kickstartsessionen. Og så skal du ellers bare vente på, at workshoppen starter med modul 1. Hvis du på nogen måde er i tvivl om dit login eller info-mailen, du får, når du har tilmeldt dig online workshoppen, så kontakt mig på kontakt@brittlovstad.dk.

Men kan den her workshop hjælpe mig af med mit rod?

Ja, det kan den. Hvis du gerne vil have et hjem, der ikke er tynget af rod, og du er indstillet på at smøge ærmerne op og arbejde på sagen, så er den her online workshop bestemt noget for dig.

Online workshoppen er ideel for alle, f.eks.:

  • Dig, der oplever, at så snart du rydder op ét sted, så roder det et andet sted.
  • Dig, der synes, det er pinligt at få (uventede) gæster.
  • Dig, der mærker energien dale, når du træder ind ad døren til dit hjem, fordi det roder.
  • Dig, der har opgivet at rydde op, fordi du ikke ved, hvor du skal gøre af dine ting.

Og den er lige så ideel for …

  • Dig, der under dig over, hvordan andre kan holde orden, når nu du synes, det er så svært.
  • Dig, der er bange for at smide ting ud af frygt for at fortryde.
  • Dig, der bliver irriteret på dig selv eller andre, når der er for meget rod i dine omgivelser.
  • Dig, der synes, det er svært at finde ud af, hvordan du skal organisere dine ting.
  • Dig, der jævnligt oplever, at du skal lede efter dine ting.
  • Dig, der ønsker, at dine børn skal lære det, du ikke fik lært – nemlig at rydde op.
  • Dig, der er træt af at skændes med din familie om rod.
  • Dig, der er træt af rod, men alligevel samler på ting, fordi de repræsenterer en værdi.
  • Dig, der savner orden, men er bange for at komme til at leve “for sterilt”.

Oprydning – slip af med rodet og få mere overskud

Onlineworkshoppen er for dig, der er helt klar til at tage kontrollen over dit hjem tilbage, vil sætte den nødvendige tid af og gøre en aktiv indsats for at komme rodet til livs, så du kan føle dig fri og få meget mere overskud til de ting, der VIRKELIG betyder noget for dig.

  • Dig, der ved, at du med den rette støtte og vejledning, kan komme rodet til livs og skabe et hjem, hvor der er dejligt at være.
  • Dig, der er parat til at droppe undskyldningerne, tage ansvar for dine egne fremskridt og forpligte dig til at gennemgå modulerne, så du kommer helt i mål med din oprydning.

Onlineworkshoppen er ikke for:

  • Dig, der tænker, at det der oprydning må klares, “når du har tid”.
  • Dig, der i forvejen bor stort set uden rod og håber, at workshoppen vil sikre, at dit hjem bliver helt perfekt – og så bliver skuffet, når du opdager, at uanset hvor meget du rydder op, så bliver du aldrig tilfreds.
  • Dig, der køber workshoppen i håb om, at det skal lære din partner og/eller dine børn at rydde op, men ikke mener, at du selv har brug for at lære noget.
  • Dig, der lider af OCD (jeg vil i stedet råde dig til at søge behandling for OCD – se evt. ocd-foreningen.dk).
  • Dig, der er sygemeldt med stress (du har formentlig ikke brug for den slags projekter lige nu).

Hvad indeholder Oprydning – slip af med rodet og få mere overskud helt præcist?

I kickstartsessionen lærer du:

  • Min super effektive 6-trins oprydningsmetode, som vi skal bruge i hele workshoppen. Og du får en tilhørende PDF til udprintning.
  • Hvad du kan gøre, når du bliver i tvivl, om du skal beholde en ting eller sende den videre. Også her får du en PDF, som du kan printe ud og bruge, når du skal i gang med at rydde op.
  • Hvordan du forbereder dig til oprydningen, så du er helt klar, når vi går igang med modul 1.

På modul 1 lærer du:

  • Hvorfor det er vigtigt for din generelle trivsel at undgå rod i soveværelse og badeværelse.
  • Hvordan du griber oprydningen an i de to rum, så processen bliver mest effektiv, og du bliver helt færdig.
  • Hvordan du beslutter, hvilke ting du fremover skal have i dit soveværelse og badeværelse, og hvilke der skal sendes videre eller smides ud.
  • Hvordan du kan organisere dit tøj, dine sko, accessories og plejeartikler, så det bliver en fornøjelse at gøre dig klar om morgenen, og så du nemt kan lægge dine ting på plads efter brug og vask.
  • Hvordan du holder din nyskabte orden ved lige, så du undgår, at skuffer og skabe bugner igen om et øjeblik.
  • Hvad du skal være opmærksom på, hvis du hjælper andre (f.eks. din partner eller store børn) med at rydde op i deres klædeskabe.

På modul 2 lærer du:

  • Hvorfor det er en god idé at forberede dit barn på, hvornår I skal rydde op på værelset.
  • Hvordan du og dit barn griber oprydningen an, så hverken du eller dit barn bliver overvældede.
  • Hvordan du kan hjælpe dit barn til at beslutte, hvad der skal gemmes, og hvad han eller hun skal skille sig af med.
  • Hvad I stiller op med de ting, som dit barn ikke bruger men heller ikke er parat til at give slip på endnu.
  • Hvordan du nemmest organiserer legetøjet, så dit barn selv kan finde det, han eller hun vil lege med – og selv kan rydde op bagefter.
  • Hvordan du lærer dit barn at rydde op på daglig basis.
  • Hvilke tidspunkter af året, det typisk er nemmest at foretage en større oprydning på børneværelset, så oprydningen holdes ved lige.

På modul 3 lærer du:

  • Hvordan du kan rydde op i dit køkken, uden at I skal leve ud mad og drikke i alt for lang tid.
  • At sortere i dine køkkenting og madvarer, så du kun står tilbage med det, du er glad for og bruger.
  • Hvordan du organiserer dit køkken, så det afspejler de rutiner, I har i jeres hverdag.
  • Hvordan du opbevarer dine køkkenting og kolonialvarer, så de er nemme at tage frem og nemme at sætte på plads efter brug.
  • Hvordan du holder dit køkken rent og ryddeligt til hverdag, så det er dejligt at være i køkkenet og nemt at komme til at lave mad.
  • Hvordan du undgår, at der opstår bunker af post og diverse andre ting på køkkenbordet.

På modul 4 lærer du:

  • Hvorfor det er særlig vigtigt at undgå rod i stuen.
  • Hvordan du skaber orden i læsestoffet (bøger, magasiner, aviser mv.).
  • Hvordan du rydder op i diverse underholdning (spil, DVD’er, CD’er osv.).
  • Hvordan du holder styr på alle fjernbetjeningerne.
  • Hvad du stiller op med de ganske særlige ting, som du har knyttet gode minder til.
  • Hvordan du får styr på evt. legetøj, som af praktiske hensyn skal have plads i stuen.
  • Hvordan du holder orden i stuen, så den for alvor bliver et sted, hvor du kan lade op.
  • Hvad du skal være opmærksom på, hvis du vil lære din familie at rydde op efter sig.

På modul 5 lærer du:

  • Hvorfor det er vigtigt, at der er orden i bryggers og/eller entré.
  • Hvordan du beslutter, hvad du skal opbevare i bryggerset og/eller entréen.
  • Hvorfor jeg anbefaler dig at inddele dit bryggers i zoner.
  • Hvilke gode vaner, du med fordel kan indarbejde, så du kan holde orden i dit bryggers.
  • Hvordan du sikrer, at du kan finde pung, nøgler mv., når du skal ud ad døren.
  • Hvordan du kan hjælpe din familie med at holde orden i bryggers og/eller entré.

Følg workshoppen Slip af med rodet og få mere overskud via din tablet

Spørgsmål og svar til workshoppen

Hvad nu, hvis jeg ikke kan deltage om torsdagen?

Alle moduler bliver lagt op torsdage kl. 20.00 og ligger på det lukkede online forum, som du får dit eget log-in til. Derfor kan du altid gå tilbage og høre modulet igen. Når først du er med på workshoppen, så har du adgang til materialet for evigt. De 5 moduler bliver frigivet ét efter ét, hver torsdag i 5 uger. Og du kan altid se og genhøre modulerne igen. Så hvis du ikke kan være med en torsdag aften, så logger du blot ind, når det passer dig og tager modulet.

Hvad nu hvis jeg ikke kan betale det fulde beløb?

Du bestemmer selv, om du vil betale ad én omgang eller i to eller tre nemme rater med 30 dages mellemrum.

Hvad nu hvis jeg har spørgsmål i løbet af workshoppen, kan jeg så stille dem til dig?

Ja, du kan stille spørgsmål til mig i vores lukkede Facebook-gruppe, og jeg svarer på dine spørgsmål i op til to måneder, efter at 5. modul er frigivet.

100% tilfredshedsgaranti

Jeg vil være virkelig, virkelig ked af at skulle modtage penge fra en utilfreds kunde. Det er mit store ønske, at du også skal blive lettet for fysisk rod i dit hjem, så du kan føle dig fri og få mere overskud. Derfor tilbyder jeg dig 100% tilfredshedsgaranti op til fire uger efter det sidste modul. Hvis du ikke føler, at jeg og workshoppen har levet op til det, jeg har lovet dig, og du ikke har oplevet nogen resultater overhovedet, så vil jeg med glæde refundere din investering.

VIGTIGT: For at benytte dig af tilfredshedsgarantien skal du have deltaget på hele workshoppen, været igennem alle moduler og have brugt den nødvendige tid på at rydde op efter 6-trins modellen. 

Hvorfor?

Fordi jeg ved, at hvis du gennemgår workshoppen vil du få resultater, der virker. Så simpelt er det faktisk, og længere er den ikke. Hvis du følger mine anvisninger, og det ikke virker for dig, så fortjener jeg slet, slet ikke dine penge, og jeg vil med glæde give dig dem tilbage.

Hvornår starter workshoppen?

Hold 1 starter torsdag den 4. juni 2015 – klokken 20.00 – AFSLUTTET

Hold 2 starter torsdag den 7. januar 2016 – klokken 20.00 – AFSLUTTET

Hold 3 starter torsdag den 17. marts – klokken 20.00 – AFSLUTTET

Hold 4 starter torsdag den 12. maj – klokken 20.00 – AFSLUTTET

Hold 5 starter torsdag den 20. oktober – klokken 20.00 – AFSLUTTET

Hold 6 starter torsdag den 12. januar – klokken 20.00 – AFSLUTTET

Hold 7 starter torsdag den 6. april klokken 20.00 – AFSLUTTET

 

VIGTIGT!

Det er meget vigtigt for mig, at alle kommer godt igennem workshoppen, og at jeg har mulighed for at svare hurtigt på alle spørgsmål, der dukker op undervejs. Derfor er antallet af pladser på workshoppen begrænset til 25. Når alle pladserne er solgt, er der lukket for tilmelding.

Hvad koster workshoppen Oprydning – slip af med rodet og få mere overskud?

Udover nogle plastiksække, et par sprittuscher og evt. nogle flyttekasser, som du får brug for undervejs i din oprydning, er prisen 895 kroner. Og du kan vælge at betale i to rater a 448 kroner eller tre rater a 299 kroner.


 

”For det første har jeg fået mange flere rene og ryddelige flader – og meget bedre energi.
De metoder, jeg har lært, kan jeg bruge resten af livet.

Nu behøver jeg ikke længere finde mig i min mors kommentarer om rod, og at hun synes, at hun skal rydde op. Jeg behøver heller aldrig mere føle behov for, at hun rydder op for mig, fordi nu ved jeg, hvordan man gør.

Det er guld, at jeg fra nu af kan tage ansvar for mit eget rod, fordi jeg ved, hvad jeg skal gøre ved det.

Det var en stor lettelse for mig at finde ud af, at når jeg ikke kunne finde ud af at rydde op så skyldtes det udelukkende, at jeg aldrig rigtig har lært, hvordan man gør.

Nu når jeg har lært det, er min selvagtelse i den grad højnet.

Som en ekstra sidegevinst har jeg fået lyst til at rydde op i andre områder af mit liv, hvilket har givet mig meget større klarhed og bedre energi inden i mig.

Jeg vil klart anbefale workshoppen til alle andre, der gerne vil lære at rydde op. Fordi man får så konkrete metoder med sig. Og fordi man føler sig taget hånd om hele vejen igennem guidet nænsomt og skridt for skridt. Og fordi det er SÅ fedt at få ryddet op.

Jeg var også rigtig glad for den lukkede Facebookgruppe, hvor jeg fik sparring og hjælp. Og når jeg delte min oprydningsproces i gruppen, følte jeg mig forpligtet overfor andre end mig selv, hvilket motiverede mig rigtig meget til at få ryddet op.

Workshoppen var alle pengene værd – ja, det var endda meget billigt, hvis man sammenligner med, hvad en oprydningskonsulent koster i timen!”

Bettina, deltager på hold 3

 


 

“Jeg er blevet gladere af at deltage i workshoppen, hvilket min familie også har kunnet mærke. Der er mere overskud og glæde til dem. Nu tager jeg mig mere tid til at sætte mig ned og lege med min datter, indtil hun er klar til at lege videre selv – fordi jeg ikke længere føler, at jeg er bagud hele tiden. Min skuldre er simpelthen sænket en tak.

Min mand og jeg har samlet i al den tid, vi har kendt hindanden, men da jeg gik i gang med at rydde op, så begyndte min mand helt uopfordret at rydde op på vores gårdsplads. Min svigermor er også gået i gang hjemme hos hende., for jeg har jo snakket meget om oprydning, og hun kunne godt se, hvilken positiv effekt, det havde haft på mig.

Jeg har opdaget, at oprydning gør mig glad og energifyldt, og jeg har sagt farvel til mange ting, som jeg førhen liiige ville gemme, hvis nu …

Jeg går stadig på loppemarked en gang i mellem, fordi jeg synes det er sjovt, men jeg slæber ikke længere så mange ting hjem. Inden jeg køber noget, spørger jeg mig selv, hvad jeg egentlig vil med den, og hvor den skal være – og så ender det oftest med, at jeg går igen.

Og nu tør jeg byde uventede gæster indenfor. Før i tiden skulle jeg have tid til at flytte alt rodet ind i soveværelset, inden jeg kunne have gæster. I det hele taget brugte jeg meget tid på at flytte rundt på rodet – nu får jeg sorteret ud i tingene, og alle ting får en fast plads.

Der er nogle af mine venner, der har trukket lidt på smilebåndet, når jeg har fortalt, at jeg har købt en onlineworkshop om oprydning. Jeg tror, de tænker: ”Ja, ja, hun har sagt så mange gange før, at hun ville rydde op”. Men jeg tror, de er blevet overraskede over, at det rent faktisk er sket denne her gang.

Det gode ved workshoppen er, at det bliver forklaret så klart og tydeligt, præcis hvad man skal gøre.

Jeg vil helt klart anbefale workshoppen til andre, da den har hjulpet mig til at blive gladere og til at komme igennem nogle af de trælse bunker, som altid er blevet udskudt/gemt væk i et hjørne.”

Jane Hansen


“Det er så godt å bli kvitt ting og rot. Det gir en helt masse energi og det er så deilig å komme inn på f.ek vaskerommet eller badet og jeg er fylt med ro, istedenfor uff og akk og her må det ryddes, det er ikke plass til ting osv. Nå er det orden på de rommene jeg har tatt, og gleder meg helt vilt til jeg har fått tatt alle rom.

Modulene og bonusmodulene var fantastiske, de var oversiktige, enkle å forholde seg til, overskulige og det var med på å gjøre at prosessen virker overkommelig, Det hjalp meg til å komme igang med å få gjort det, uten innstillingen at det går ikke, kommer til å ta evigheter ol.

Det var også veldig godt å vite at jeg hadde deg tilgjengelig på FB selvom jeg ikke benyttet meg av det noe særlig, så var det en veldig trygghet med det
Jeg har fått noen ryddige rom, og drivkraft til å fortsette prosessen. Samt mye mer ro og overskudd i hverdagen.

Jeg vil så absolutt anbefale workshoppen til andre. Fordi dette er ett produkt som jeg tror mange kan ha hjelp av, og som nevnt tideigere så ble hele prosessen så overskuelig. tideligere har jeg bare flyttet rot fra rom til rom i en stor runddans, nå er det slutt på det.”

Tone


Det siger kunder, jeg har hjulpet med at rydde op:

Jeg har gennem længere tid været træt af, at jeg havde en masse ”rod” i mit arbejdsliv og i skabene på mit arbejdsværelse, derfor valgte jeg at få hjælp udefra.

Jeg havde et Skype-forløb med Britt, som på en meget kærlig og sindssygt kompetent vis ledte mig gennem alt mit rod.

Britt startede med at guide mig til noget, der lignede meget mere rod, men det viste sig, at det hurtigt blev til den største orden, jeg nogensinde har haft.

Vi lavede aftaler over Skype for, hvad mit næste skridt skulle være, og jeg arbejdede med det og ringede Britt op igen. Nogle gange havde jeg gemt en bunke, som jeg ikke vidste, hvad jeg skulle stille op med, og Britt hjalp mig med at finde den rette plads.

Jeg har nu et kontor og en arbejdsplads med fuldstændig orden, og jeg kan mærke på det indre plan, at det også giver mig plads og lyst til at gå de nye veje, jeg længe har vidst, jeg skulle gå.

Samtidig har det virkelig givet god energi, og jeg rydder op og sætter i systemer andre steder i huset. Og det er en stor fornøjelse.

Egentlig synes jeg før forløbet, at jeg havde rimelig styr på rod og oprydning, MEN JEG BLEV KLOGERE.

Jeg vidste, jeg havde svært ved at sætte ting i system og bruge opbevaringskasser, men så galt var det jo heller ikke … JO, det var det så, og jeg kan ikke anbefale Britt nok. Det har virkelig været en fantastisk proces hun ledte mig igennem og fik startet her hos mig.

TAK TAK TAK til Britt Løvstad.

Lone Elisabeth Hjortshøj


Inden jeg fik hjælp af Britt, syntes jeg, at det var meget uoverskueligt, at rydde op. Jeg havde slet ikke tænkt ud af boksen. F.eks. havde jeg slet ikke tænkt på, at vi kunne fjerne saunabænkene i vores sauna, som vi brugte til opbevaring, så vi kunne få et helt andet rum.

Britts hjælp har fået mig til at tænke meget mere på arbejdsgangen i at rydde op. Det frigiver vild meget energi i processen, og jeg oplevede et overskud til at fortsætte andre steder selv. Jeg har fået gode værktøjer, som kan overføres til alle steder i en bolig. Jeg føler også stort ejerskab/ansvar i det rum, der er ordnet.

Jeg tænker, at det ikke er så farligt med det rod, som nogle gange hober sig op, nu hvor jeg har de værktøjer til at rydde op igen.

Jeg har kun savnet én af de ting, som jeg har smidt ud, men den var alligevel ubrugelig. Jeg smed en gymnastikbold ud, som jeg godt kunne bruge nu, men den manglede en prop, så den virkede ikke alligevel.

Det bedste, jeg har fået ud af at rydde op sammen med Britt, er helt praktisk: overblik!

Britt er en utrolig sød kvinde med ro, som på ingen måde er bange for at tage fat. Hun evner at stoppe op og lytte, samtidig med at der er lidt kaos i form af ting, der skal sorteres og ryddes op. Jeg følte mig helt tryg i Britts arme på trods af, at det var en af de første gange, hun var ude og prøve sin metode af.

Jeg har allerede købt et gavekort til min søster, som forhåbentlig snart skal have glæde af Britt.

Med de bedste anbefalinger herfra

Eva Breill Petersen, 43 år.


 

Tusind tak for en virkelig god, produktiv og lærerig søndag!

Jeg var helt ør af træthed efter dagen og virkelig tilfreds med, at vi nåede så langt som vi gjorde.
Et par dage efter dit besøg fik vi uventet besøg af min svigerinde, hvis første kommentar, da hun kom ind i stuen, var: “Har I lige haft rengøring?” Og det var fordi der ikke var rodet! Hvilket hun jo ikke tænkte over.
Flere af mine veninder har været meget nysgerrige og spurgt ind til, hvad der skal til. Nogle af dine spørgsmål er virkelig gode at have i baghovedet; fx “Har du brugt denne ting det sidste år, eller vil du bruge den inden for det næste halve?” Auch! Der kommer meget sandhed frem ved at svare ærligt på det spørgsmål :-).
De første par dage var jeg top-motiveret, og samtidig bange for at miste evnen til at smide ud, så jeg fik ryddet flere skuffer og skabe.
Nu slapper jeg lidt mere af, men er stadig meget motiveret af al den tomme plads, til at gå i gang med mindre områder eller emner.
Jeg sætter også stor pris på de konkrete råd i forhold til løsningen med papirer i harmonikamapper og med brev-ankomst stationen.
Den vigtigste læring for mig tror jeg næsten var at erkende, hvor meget jeg ikke behøver at rydde op, men i stedet bare skal give slip og se, at det rent faktisk kunne lade sig gøre også for mig.
Der er stadig MANGE timers arbejde tilbage før huset er i bund, men jeg har set, at det kan lade sig gøre.

Vibeke

 

GRATIS e-guide og tips til mere tid og overskud i hverdagen
Close

Få min GRATIS e-guide ”9 genveje til en hverdag med mere tid og mindre stress”

  • + helt konkrete tips til, hvordan du frigør tid til det, der er vigtigst
  • + løbende inspiration til, hvordan du kan få mere glæde ind i hverdagen
  • + direkte besked, når jeg har gode tilbud